48496400 // jagr@horsholm.dk

Keramik Week-end

KREATIV

Underviser
Cecilie Lund-Rasmussen
Sted
Hørsholm Ungdomsklub (UK) Stadionalle 8

Beskrivelse

Hvis du kunne tænke dig enten at komme i gang med at lave keramik, eller bare prøve det igen, så er dette hold noget for dig! Vi kommer til at arbejde med tre teknikker, som er et godt grundlag for arbejdet med keramik. Derudover bliver det bare virkelig hyggeligt!

Hvem er målgruppen for holdet?
Holdet er målrettet for alle, både hvis du har erfaring med keramik, eller hvis du er helt nybegynder. Jeg sørger for, at du får hjælp ud fra det niveau, du er på, og du vil blive overrasket over, hvor meget du kan lave ud fra grundlæggende teknikker.

Hvad laver man på holdet?
Vi kommer til at arbejde med at forme i hånden, samt arbejde med pølse- og pladeteknik. Jeg giver jer nogle korte og grundlæggende introduktioner, og så kommer I hurtigt selv i gang med at arbejde med leret, og ser, hvad materialet kan. Når leret er, det man kalder læderhårdt, kan I male på det med begitning. Herefter skal det tørre helt, og så får jeg det brændt og glaseret med gennemsigtig glasur.

Hvad får jeg som elev ud af at være med på holdet?
Du får mulighed for at afprøve de forskellige teknikker. Du lærer de grundlæggende teknikker med ler, som er et virkelig sjovt materiale at arbejde med. Og du får selvfølgelig hjælp og vejledning undervejs. Måske får du også lavet nogle fine ting, som du kan bruge til jule- eller fødselsdagsgaver. Herudover får du tid og mulighed for at fordybe dig, hygge dig og have det sjovt.

Hvornår foregår holdet? 
Undervisningen foregår over 2 dage 4. + 5. december kl. 10-13:30. + 1 time til afhentning halvanden uge efter, når jeres ting er blevet brændt to gange. Tidspunktet aftales nærmere.

Underviser

Cecilie Lund-Rasmussen

<p>Jeg er uddannet dansk-, billedkunst-, og musikl&aelig;rer, og har en kandidat i Didaktik (Materiel kultur). Jeg har tidligere undervist p&aring; ungdomsskole i tegning, maleri, samt smykkefremstilling. <br />N&aring;r jeg ikke underviser s&aring; lever jeg af at s&aelig;lge mine tegninger og malerier p&aring; egen hjemmeside, samt udvalgte gallerier. I min fritid spiller jeg musik, synger og laver keramik.</p>


Andre hold i samme kategori

}