48496400 // cls@horsholm.dk

Ungerådet

Ungerådet i Hørsholm kommune er en sammenslutning af unge i alderen 13-20 år på tværs af folkeskoler, privatskoler, gymnasie og foreningsliv. Alle unge, der går i skole eller bor i Hørsholm kommune, kan blive en del af Ungerådet. På nuværende tidspunkt rekrutteres der til ungerådet (du kan derfor rette direkte henvendelse til ungerådskoordinator Malthe Rye Thomsen for deltagelse), men i fremtiden vil der være Ungerådsvalg én gang om året. Valget udskrives her på siden mindst én måned før valgdagen. 

Ungerådet arbejder for at gøre Hørsholm til et federe sted at være ung og for at sikre, at unges stemmer bliver hørt, når der skal træffes beslutninger i Hørsholm. Ungerådet tager desuden ud at rejse årligt. I år gik turen til Berlin. Følg med i Ungerådets arbejde på Instagram @ungeraadet_horsholm.

Ungerådets medlemmer

Amalie Schulz 14 år, repræsenterer Usserød Skole 

Edith Mathilde Schmidt, 14 år, repræsenterer Usserød Skole 

Cecilie Ernst, 15 år, repræsenterer Hørsholm Skole

Emelia Andersen, 15 år, repræsenterede Hørsholm Skole

Marie Zenth, 15 år, repræsenterer Hørsholm Skole

Halfdan Thalbitzer, 15 år, repræsenterer Hørsholm Skole

Luca Franklin Kjellmann, 16 år, repræsenterer Hørsholm Skole

William Lohman, 15 år, repræsenterer Hørsholm Skole

Julia Thorsen, 15 år, repræsenterer Vallerødskolen

Melanie Saltofte, 15 år, repræsenterer Vallerødskolen

Fanny Aimelet, 15 år, repræsenterer NGG

Maria Bahar Alamgiralam, 16 år, repræsenterer Rungsted Gymnasium

Nicoline Møldrup, 18 år, repræsenterede Rungsted Gymnasium.

Josefine Camilla Kanters Fahlström, 18 år, repræsenterede Rungsted Gymnasium

Ungerådets mærkesag

Ungerådet mærkesag er en ny og bedre seksualundervisning i Hørsholm Kommune.

Det arbejder vi for, fordi seksualitet er: 

✘Meget betydningsfuld for ungdomslivet

✘Unges seksualtet og kønsidentitet er I rivende udvikling

✘Et tabubelagt og ømtåleligt emne

 

Vi efterspørger et fokus på: 

✘Samtykke, grænser og krænkelse

✘Queer- og kønsidentiteter

✘Aftabuisering af kroppen

✘Fokus på alle slags præventionsmuligheder

✘Seksualundervisning i øjenhøjde foretaget af andre unge

 

Referater fra tidligere møder

Ungerådet mødes cirka én gang om måneden. 

Møde 22. februar 2021: Ungeråd referat 22.02.21.pdf

Møde 25. marts 2021: Ungeråd referat 25.03.21.pdf

Møde 19. april 2021: Ungeråd referat 19.04.21.pdf

Møde 5. maj 2021: Ungeråd referet 05.05.21.pdf

Møde 31. maj 2021: Ungeråd referat 31.05.21.pdf

 

Ungerådets formål

★ At unge høres og inddrages i lokalpolitiske spørgsmål og beslutninger.

★ At unge via Ungerådet kan komme i dialog med Hørsholms politikere.

★ At unge medvirker til udviklingen af Hørsholm Kommune som en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig.

★ At unge får indblik i og er aktive deltagere i demokratiske processer i kommunen.

★ At unge får støtte til at iværksætte egne projekter til gavn for kommunens unge.

Ungerådets opgaver

★ Ungerådet vælger 1-2 mærkesager, som de arbejder med i løbet af året.

★ Én gang om året mødes Ungerådet med kommunalbestyrelsen og præsenterer et forslag, som sendes til politisk behandling via borgmesteren.

★ Kommunalbestyrelsen og de kommunale centre kan anmode Ungerådet om input til politiske spørgsmål om ungeliv, byudvikling, kulturliv, idræt mm.

★ Ungerådet forvalter kommunens Ungepenge (40.000 kroner/årligt) i samarbejde med to medarbejdere fra Hørsholm Kommune.

★ Ungerådet kan arrangere kampagner, arrangementer, aktiviteter og fester for unge i Hørsholm.

★ Ungerådet tager én gang om året på en større udflugt med fagligt og socialt indhold, fx til Folkemødet eller Ungdomsøen.

Det er UNG i HØRSHOLM, der koordinerer Ungerådet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte @ungeraadet_horsholm på Instagram eller skrive til ungerådskoordinator Malthe Rye Thomsen på msrt@horsholm.dk