48496400 // cls@horsholm.dk

Rap

Musik / film / drama

Rap er i dag en af de mest populære udtryksformer verden over. Vi tilbyder rapundervisning på alle niveauer og skræddersyer undervisningen udfra de unges behov og ønsker. Undervisningen tilbydes desuden på både dansk og engelsk.

Aldersgrænse
For alle unge.
Antal ledige pladser
Der er 6 pladser tilbage.

Beskrivelse

Rap er i dag en af de mest populære udtryksformer verden over. Vi tilbyder rapundervisning på alle niveauer og skræddersyer undervisningen udfra de unges behov og ønsker. Undervisningen tilbydes desuden på både dansk og engelsk.

Til vores undervisning får deltagerne de fundamentale værktøjer til at skrive og fremføre rap. Vi lægger vægt på tekstskrivning, rytmeforståelse, udførelse og produkt. Herunder kan man komme igennem
en række øvelser, få hjælp til at skrive sine egne tekster og blive rustet til at fremføre sine sange. Afhængig af elevernes faglige niveau, vil der blive undervist i flow (rytme), rim og rapstruktur, hvilket er de basale grundsten indenfor rap. Næste skridt er sproglige virkemidler, som metaforer, perspektivering og historiefortælling. Dertil er der mulighed for at indspille sine sange, efterbehandle dem i samarbejde med en professionel producer og udgive dem på de kendte streamingtjenester, som f.eks Spotify igennem foreningen Z-70.

Foruden undervisningen, kan man blive en del af foreningen Z-70, som fungerer som et musikselskab og udgiver elevernes musik på diverse musikmedier- og platforme. Her er ligeledes mulighed for at blive en aktiv del i et hiphop kollektiv, hvor deltagerne sparrer med hinanden, optræder til koncerter sammen og støtter hinanden i musikudgivelse.

Vi tror på at unge lærer bedst når de har det sjovt og har derfor ligeså stor fokus på processen
som på produktet. Vi har erfaret at undervisningen styrker elevernes præstationsevne og øger
deres selvtillid. Troen på sig selv bidrager til en generel styrkelse af karakter, som er med til at udvikle sociale kompetencer. Vores undervisning bidrager til, at de unge får en anden forståelse for samfundsproblematikker, sproguniverser, tekstformater og rytme. Vi vil give eleverne værktøjer til at udtrykke sig selv.


Andre hold i samme kategori